Tel. +45 53 11 29 10 mail@automationlab.dk

Teknologi

Kombineret styring og datalogning

ALDAQ konceptet kan anvendes til at logge data fra alle industri- og procesanlæg. Da systemet er opbygget med standard PLC eller IPC komponenter kan alle signalgivere med industriel interface indgå i den kombinerede styring og datalogning. Da det er samme hardware komponenter der anvendes til styring og datalogning er der i princippet ingen udgift til hardware såfremt denne mulighed for kombination udnyttes.

Signaler til logning

Der er mulighed for at logge proces værdier fra følere der tilsluttes systemets Indgangsmoduler eller der kan logges på værdier som beregnes af PLC’en. De beregnede værdier kan være f.eks. være middelværdier eller værdier som er et resultat af en mere kompleks beregning.

Det er også muligt at integrere data fra øvrige systemer via. datakommunikation fra PLC-systemet og dermed logge data fra signalgivere der ikke er direkte forbundet til PLC’ens indgangsmoduler.

Eksempler på anvendelse

ALDAQ konceptet anvendes i dag på forskellige anlægstyper som f.eks.:

Fiskefarme – logning af vandkvalitet kombineret med styring

Biogasanlæg – logning på gaskvalitet kombineret med styring

Marine – Logning af ship performance data via datakommunikation med eksisterende systemer ombord

Energi – Logning på oliekvalitet i transformere

Industri – Logning af OEE data kombineret med styring af produktionslinjer